Altaner lukket med glas har ekstra fordele

Altaner giver luft, lys og mere plads. Vælger du at lukke altanen med glas, får du en altan, du kan bruge næsten året rundt. Det er som at få et ekstra rum til lejligheden.

En altan lukket med glas kan åbnes op, når det er varmt og lukkes, når det er koldt og blæsende. Du behøver ikke tænke på at flytte havehynderne indenfor, når vejret er dårligt. Og selv på en kold dag kan du nyde udsigten fra din altan.

Her kan du læse om de mange fordele ved en altan lukket med glas.

Green house

Lavere energiforbrug

Når en altan lukkes med glas, fungerer den som isolering for resten af lejligheden. Der bliver lunere indenfor, og du bruger mindre energi på at opvarme din lejlighed.


Spar penge

Når du bruger mindre energi, får du en lavere varmeregning. Du kan spare op til en fjerdedel af varmeregningen, hvis du får en altan lukket med glas, viser beregninger fra Statens Byggeforskningsinstitut *. Altaner lukket med glas beskytter også facade, vinduer og døre mod vejret. Det betyder, at du skal bruge færre penge på løbende vedligeholdelse af ejendommen.


Flere kvadratmeter

En altan lukket med glas giver dig et ekstra rum, som du kan bruge til et utal af muligheder. Du kan sidde på altanen uanset om solen skinner, blæsten suser eller det regner. 


Mere lys og luft

En altan lukket med glas gør ofte din lejlighed lysere. Når beton eller et andet massivt materiale skiftes ud med glas, får du et større lysindfald. Og så kan glasset jo skydes til side, så du kan være i tæt kontakt med naturen året rundt.


Mindre støj

Er der trafik eller andre højlydte aktiviteter i nærheden af din bolig, vil du opleve, at støjen bliver dæmpet betydeligt med en altan lukket med glas

* Læs mere på Statens Byggeforskingsinstitut's hjemmeside:

Beboerne sparer en fjerdedel af varmeregningen efter facaderenovering med glas