Vores karnapløsning er en enkel og spændende måde at lukke altaner på. Der opnås en pragtfuld rumvirkning på altanen og mulighed for at åbne op i dejligt vejr ved at folde glasset til side.
Løsningen kan enten bygge på en eksisterende brystning eller monteres som et nyt, etagehøjt element med ny brystning indbygget. Den har en dybde på op til 55 cm, hvilket giver en fornemmelse af mere plads på altanen.
Som glas kan vælges enkeltlagsglas eller termoglas. Enkeltlagsløsningen tilbydes både uden ramme og med en elegant, smal ramme mellem de enkelte glas. Rammen anvendes, hvor der ønskes støjdæmpning og en tættere altan, der kan bruges en større del af året. Termoglas løsningen leveres med en lidt kraftigere ramme.
Karnapløsningen kan bruges i kombination med Windoor 1000 til glaslukkede altaner.