Vi har mere end 20 års erfaring med at udvikle og fremstille alle former for altaner

Kan du ikke finde det svar du søgte?

Stil et nyt spørgsmål

Har du et spørgsmål om altaner generelt, altanprojekter eller andet, som ikke er beskrevet under "Spørgsmål og svar" er du velkommen til at sende det til os.

Send et par linier, og du hører fra os hurtigst muligt.

Spørgsmål der vedrører priser, tilbehør m.m., bedes rettet direkte til en af vores kontor i Roskilde eller en af altankonsulenter.

Hvilke farver kan vi vælge?

Svar

Der er næsten ingen grænser for, hvilke farver I kan få på altanen. Vi anvender farver, der findes på farveskalaerne RAL og NCS, så hvis du kan finde din farve på en af de to skalaer, kan du få den på altanen.

Hvor meget kan jeg spare i opvarmningsudgift ved at få en altan lukket med glas?

Svar

Når du får en altan lukket med glas, får du en større vinduesoverflade. Vinduerne giver passiv solvarme, som hjælper med at varme din lejlighed op, så du sparer penge på varmeregningen. Hvor stor en besparelse, du kan hente, er svært at sige. Det kommer blandt andet an størrelsen af din lejlighed, hvor meget du åbner vinduerne, og hvordan dit forbrug generelt er skruet sammen. Statens Byggeforsknings Institut har gennemført analyser på udvalgte projekter, der viser besparelser på op til 25% af varmeregningen, så der er nogle klare besparelser at hente ved at få altaner lukket med glas.

Kan vi få altaner i vores ejendom, selvom vi kun er 5-6 lejligheder, der ønsker altaner?

Svar

Vi hjælper jer gerne med jeres altanprojekt, selvom I kun er et få antal lejligheder, der ønsker at gå med. I skal dog være opmærksom på, at der er nogle ret høje startomkostninger ved altanprojekter, som gør det til en ret dyr investering. Jo flere, I kan få med på altanidéen, jo billigere bliver det per lejlighed.

Har I fjernbetjening af systemet?

Svar

Vi har valgt ikke at udvikle en fjernbetjening til vores glaslukkede altaner, da vi mener, at omkostningerne vil være uforholdsmæssigt store i forhold til gevinsten. Windoors altaner er utrolig nemme at betjene og binder ikke, så selv brugere godt oppe i årene kan betjene dem uden besvær.

Har Windoor et system til at lede vand i profilerne bort?

Svar

Nej, det har vi ikke. I stedet anvender vi velkendte og afprøvede konstruktionsprincipper, der leder vandet væk til det fri så hurtigt som muligt. På den måde bliver dræningen kontrolleret og risici som utætheder, tilstopning og isdannelse inde i profilerne undgås.

Kan I levere energivinduer i altanlukningerne?

Svar

Ja, det kan vi. Windoor er en af de få producenter på det danske marked, som kan levere foldeglas med termoruder. Har I brug for specielle vinduer til at dæmpe lyden, kan vi også klare det.

Hvordan er altanerne overfladebehandlet?

Svar

Vi har vores egen pulverlakering af altanerne og går ind for en så sund altan som muligt. Derfor bruger vi ikke krom i behandlingen af aluminiumsprofilerne, ligesom vi sørger for at have en gennemtestet pulverlakering. Vores pulverlakering er certificeret i forhold til Quali-Coat og testes løbende i vores laboratorium.

Hvordan fungerer ventilationen?

Svar

Vores glaslukkede altaner har ventilation, der sørger for, at luften bliver lukket ud på bestemte steder af altanen. Altanerne lever op til kravene i Bygningsreglementet. Du kan med fordel købe nogle ekstra ventilationssystemer, så luftskiftet bliver endnu større. Det er især rart, når sommervarmen sætter ind. Se vores forskellige løsninger under tilbehør.

Bliver en altan lukket med glas varm?

Svar

Ja, altaner lukket med glas bliver ret varme om sommeren. Derfor anbefaler vi, at du åbner op for vinduerne om aftenen og får luftet lidt af den varme luft ud. Du kan også investere i et af vores ventilationssystemer. Se mere på vores side over tilbehør.

Kan jeg låse min altanlukning?

Svar

Ja, når foldeglassene er lukket, kan de ikke åbnes udefra. Windoor tilbyder også en lås med nøgle, som giver ekstra beskyttelse mod ”uautoriseret” adgang. Låsen kan eftermonteres, så du kan vælge den til, også selvom der er gået noget tid, siden du fik altanen.

Hvad er ulempen ved skydeglas?

Svar

Skydeglas er en ældre opfindelse, som er blevet overhalet af det langt mere funktionelle og praktiske foldeglas. Ulempen ved skydeglas er, at profilerne til skydeglasset fungerer som et badekar og kan opsamle endog ret store mængder vand i forbindelse med fx slagregn. Derudover kører skydeglasset på ruller, som nemt opsamler skidt. Der er derfor forbundet en del mere rengøring og vedligehold ved skydeglas end ved foldeglas. Endelig giver brystningen til glasset også et kærkomment opholdssted for duer, der kan sidde på brystningen og svine såvel profiler som brystbeklædning til.

Kan vi ikke få skydeglas?

Svar

Jo, det kan I. Vi leverer somme tider skydeglas i gavle på altaner. Skydeglas er et gammelt princip, som primært er blevet anvendt i Sverige. I resten af Europa er foldeglas mere udbredt, da det giver stor fleksibilitet og mulighed for at åbne større dele af altanen.

Har I børnesikring?

Svar

Ja, børnesikring er indbygget som standard i åbningen i vores foldeglassystemer.

Hvad er fordelen ved foldeglas?

Svar

Foldeglas er et ét-sporsystem. Fordelen ved et ét-sporssystem er, at du får et meget smallere profil. Det betyder, at der ikke ophober sig store vandmængder i profilerne. Skulle der komme vand, bliver det ledt ud takket være en drænering af profilerne.

Kan Windoor levere foldeglas?

Svar

Ja, næsten alle vore altanlukningssystemer leveres med foldeglas. Der findes ingen, som har patent på foldeglas generelt, og Windoor har da også kun patent på den enkle mekanisme, som holder foldeglassene sammen i åben tilstand. Windoors System 1000 er udviklet i samarbejde med danske arkitekter, og i dette system findes flere patenter indarbejdet.

Skal jeg søge om byggetilladelse, og hvordan gør jeg det?

Svar

Ja, på alle etageejendomme med flere boliger skal du søge om byggetilladelse for at glasinddække eller sætte nye altaner op. I mange kommuner kan du selv ringe og spørge kommunen om en forhåndsgodkendelse, men når du skal søge byggetilladelsen, anbefaler vi at du overlader det til Windoor Danmark eller en professionel rådgiver.

I har mange referencer, men hvor store er I egentlig?

Svar

Windoor Danmark er den største leverandør af altaner lukket med glas i Danmark. Vore systemer har været anvendt siden 1990’erne, og flere af vores medarbejdere har over 25 års erfaring med altaner. Ja, på en måde var de pionererne indenfor glaslukkede altaner i Europa. Vi er den foretrukne leverandør til renoveringsprojekter i Danmark, da vores altaner har bevist deres lange holdbarhed gennem en generation. Vi samarbejder tæt med bygherre og arkitekter i byggeprocessen, så brugerne får det bedste resultat.

Hvad er jeres garanti?

Svar

Vi leverer og monterer entrepriserne i henhold til AB92, som er et generelt sæt betingelser, man normalt anvender inden for byggeri i Danmark. I disse betingelser opererer man med en 5 årig periode efter, at aflevering af entreprisen har fundet sted. I denne periode skal vi afhjælpe eventuelle mangler og fejl i produkterne og i entreprisen, som konstateres efter aflevering har fundet sted dog forudsat, at produkterne er vedligeholdt i henhold til den vejledning, vi udleverer til jer under afleveringen. Såfremt I ønsker det, kan vi give tilbud på vedligeholdelsen af produkterne.

Har I en kreditrating?

Svar

Nej, det har vi ikke. Vi er en velkonsolideret koncern med hovedsæde i Schweiz og kontorer i Danmark, England, Lichtenstein, Norge, Sverige og Tyrkiet.

Er I ISO9001 certificeret?

Svar

Vores produktion af rækværk og altanlukninger er ISO9001 certificeret. Certificeringen er jeres garanti for, at produktionen lever op til en række minimumskrav. Men da der netop er tale om minimumskrav, siger certificeringen ikke noget om, hvor høj standarden er på et produkt. Windoor har nogle af de bedste altaner på markedet, når det kommer til kvalitet, sikkerhed og design. Her kan vores konkurrenter ikke følge med, selvom de også har ISO9001 certificeringen.

Producerer I produkterne selv?

Svar

Ja, vores koncern har en topmoderne fabrik på 15.000 m2, hvor alle rækværk og altanlukninger produceres. Stålkonstruktioner designes af Windoor, og vi samarbejder med eksterne leverandører, som er specialister på det felt.

Skal vi betale forud?

Svar

Nej, det behøver I ikke. Vi søger om at få foreningen kreditforsikret hos vort kreditforsikringsselskab - dette er uden udgift for jer! Hvis vi ikke kan få eller opretholde foreningen kreditforsikret, behøver vi en betalingssikkerhed når vi går i gang med projektet. Sikkerhed kan være i form af en bankgaranti eller en forudbetaling. Hvad det skal være, drøfter vi i fællesskab i god tid inden vi starter. Når projektet så går i gang, afregnes betalingen i takt med projektets fremdrift og leverede produkter på byggepladsen.

Stiller Windoor Danmark sikkerhed?

Svar

Ja, det gør vi. Det er helt normal praksis i Danmark, at entreprenøren stiller sikkerhed i forbindelse med udførelse af byggeprojekter. Vi stiller sikkerhed på 15 % af entreprisesummen eksklusive moms, til opfyldelse af vores forpligtigelser. Sikkerheden stilles som angivet i AB92.

Med hvem og hvordan handler vi, hvis vi vælger Windoor Danmark?

Svar

I indgår kontrakten med Windoor Danmark A/S i henhold til vore forretningsbetingelser, som bygger på den førnævnte AB92. Det giver en gensidig sikkerhed i projektet.

Se flere spørgsmål og svar