Flotte altaner lukket med glas

Flotte altaner lukket med glas

Windoor System 800 anvendes til glaslukning af eksisterende altaner. Systemet er velegnet til altaner, der er monteret udvendigt på facaden og til altaner trukket tilbage fra facaden. Systemet gør det muligt at bevare facaden eller renovere den efter behov og efterfølgende montere glaslukningen.

Windoor System 800 leveres med foldeglas i 3 varianter:

  • "Light": Uindrammet hærdet glas med en smal luftspalte imellem glassene, som sørger for optimal ventilation på altanen. Glasset kan åbnes til begge sider.
     
  • "Silhouette": Indrammet enkeltlagsglas med en smal ramme af aluminium. I samlingen er profilerne kun 20 mm brede. Løsningen med indrammet foldeglas er især velegnet til brugere, der gerne vil have en mere tæt altan og fx have dæmpet støj.
     
  • "Shadow": Indrammet termofoldeglas med lidt bredere profiler. Løsningen har en virkelig god isolering og giver den bedste beskyttelse mod støj, vind og vejr.

Silhouette og Shadow er to gode løsninger, hvis du er på udkig efter en altan, der kan bruges en stor del af året.

Light fås også med et elegant glashjørne, hvor foldeglassene i facaden og gavlen mødes uden karm. Det giver mulighed for at få fuld udsigt uden generende lodrette profiler.

Windoor System 800 er et system, der er meget elegant i design og let i vægt. Selvom designet er let og elegant, er der dog ikke gået på kompromis med funktionalitet og betjeningsvenlighed. Systemet gør det nemt og overskueligt at glaslukke din eksisterende altan uden de store ændringer i den eksisterende bygning. Windoor System 800 kan også leveres med etagehøje foldedøre, som du kan montere bag ved eksisterende tremme- eller glasrækværk.