Åbne altaner
Velkommen til Windoor Danmarks nye serie af åbne altaner som går under navnet WinAltan.
WinAltan er et fleksibelt altansystem i aluminium med mange valgmuligheder, som fås i 4 forskellige modeller:
WinAltan er præfabrikerede altaner, som er velegnede til større altanprojekter og som passer til de fleste bygninger. Ved at færdigproducere altanerne på fabrik mindskes fejl og evt. skævheder.
WinAltan kan monteres på et utal af måder, så det passer til den enkelte bygning. Den kan mures ind, spændes ind, monteres i bjælkelag m.v. Det er et af de mest innovative altansystemer på det danske marked. Det er naturligvis CE-dokumenteret og overholder alle krav fra landets kommuner.

Model Style
Style er en flot klassisk altan med tremmerækværk som giver altanen et let og gennemsigtigt udtryk. Her kan solen nemt trænge igennem så du får sol på altanen og ind i din bolig. Afstanden mellem tremmerne er testet, for at sikre at de overholder anvisningerne i legepladsdirektivet. Ønsker du mere privatliv, er det muligt at beklæde rækværket med fx en sejldug.

Model Canal
Canal er en let og moderne altan med klart glas som giver altanen et let udtryk som lader solen komme ind i din bolig og samtidig giver læ for vinden. Ønsker du mere privatliv er det muligt at vælge opallamineret glas.

Model Sky
Sky er en moderne altan med klart glas som giver altanen et let udtryk som lader solen komme ind i din bolig og samtidig giver læ for vinden. Ønsker du mere privatliv, er det muligt at vælge opallamineret glas. Glasset monteres mellem stolper og fastsættes med grisetryner.
Model Connect
Connect er en flot moderne altan med klart glas som giver altanen et let udtryk som lader solen komme ind i din bolig, og samtidig giver læ for vinden. Ønsker du mere privatliv, er det muligt at vælge opallamineret glas. Glasset monteres udvendigt på stolper og fastsættes med grisetryner.
Ejendomsmæglerne siger...

Kasper Sommer
Partner og ejendomsmægler
Man kan have nok så mange krav, når man er på boligjagt og leder efter drømmehjemmet. Et stort badeværelse, køkkenalrum eller en bred entré. Men når det kommer til lejligheder, er der særligt ét krav, der går igen, og det er ønsket om en altan.
Tendensen er helt tydelig. 4 ud af 5 af vores lejlighedskøbere har altankrav til deres kommende bolig. Det betyder selvsagt, at lejligheder med altaner er langt mere attraktive end dem uden. Fordelene ved en altan er mange, og en af de væsentligste er, at man får et ekstra rum til lejligheden. Det er dét, vores købere gerne vil have.
Jeg har for nylig solgt en lejlighed i Roskilde midtby. En ganske flot bylejlighed med højt til loftet og smuk stuk. Men ifølge de potentielle købere var der ét stort minus ved lejligheden: Den har ingen altan. Folk var ellevilde med lejligheden. Men da de fandt ud af, at der ikke var nogen altan, faldt begejstringen væsentligt. Derfor tog det længere tid at få solgt lejligheden, end det ellers ville have gjort.
Ejendomsmæglerne siger...
Troels Pedersen
Indehaver, Ejendomsmægler, MDE
Danbolig Birkerød er ansvarlige for næsten halvdelen af de ejerlejlighedssalg, der bliver foretaget i byen. Vi oplever stor efterspørgsel på lejligheder, der har altan. Der er kun få ejerforeninger, der tilbyder altaner, og ofte er altanen så lille, at køberne anser den som næsten uanvendelig.
Siden Ejerforeningen Lyngborghave og Lyngparken åbnede op for muligheden for altan, oplever vi, at de er blevet de mest efterspurgte lejligheder i byen. Køberne giver gerne en højere pris for lejligheder med altan, og lejligheder med altan er væsentlig nemmere at sælge.
7 ud af 10 af vores lejlighedskøbere har altan som et væsentligt kriterium i deres boligsøgen. Lejlighedens merværdi efter opsætning af altan øges med i hvert fald det dobbelte af den udgift, som altanen koster.
Ejendomsmæglerne siger...
Gitte Grønlund
Indehaver og Ejendomsmægler, MDE
Jeg oplever en større og større efterspørgsel efter de ældre og herskabelige ejendomme på Frederiksberg med altaner.
Tidligere har det været som at finde en nål i en høstak at finde en herskabslejlighed med altan. Det er det ikke længere. Kommunen har åbnet op for, at der i dag er langt større mulighed for at få gennemført et altanprojekt. Derfor ved køberne i dag, at muligheden er der. 7 ud af 10 efterspørger altaner som et krav til deres boligsøgen. Lejlighedens merværdi efter opsætning af altanen øges som minimum med det dobbelte af den udgift, som altanen koster. Dvs. hvis udgiften til altanen udgør 100.000-130.000 kr., vil lejligheden kunne sælges for 250.000 kr. mere som minimum, når altanen er sat op.